Trump har sendt byge af dekreter ned over USA. Danske Bank-chef advarer nu danske virksomheder

Knap havde Donald Trump overtaget nøglerne til Det Hvide Hus, før dekret på dekret væltede ned over de amerikanske virksomheder og den offentlige administration i USA. Flere af den amerikanske præsidents dekreter har til formål at sætte en stopper for alle »woke« initiativer og dermed gøre en ende på blandt andet virksomhedernes udtalte ønske om inklusion og diversitet. Men selvom dekreterne udstedes på den anden side af Atlanten, ønsker Mads Steinmüller, der er chef i Danske Bank Asset Management, nu at advare de danske virksomheder. Han frygter, at danske virksomheder bliver taget som gidsler i den værdipolitiske kamp, som særligt udspiller sig i USA, men også i begyndende grad i Europa. »Det er enormt vigtigt, at danske virksomheder holder fast i deres værdier og bygger deres forretning op omkring fakta og ikke med udgangspunkt i de politiske vinde, der blæser,« siger Mads Steinmüller. Han er chef for Climate and Nature – Responsible Investment Team i Danske Bank Asset Management. Advarslen kommer ikke ud af det blå. Allerede i sommeren 2023 befandt biotekgiganten Chr. Hansen, nu Novonesis, sig i lidt af et dilemma. Frygten for boykot, trusler og tab af markedsandele fik den verdensomspændende biotekgigant til at trække al offentlig støtte til lgbt+-miljøet, og dermed såede virksomheden tvivl om sit værdisæt. Da biotekgiganten besluttede at trække sin offentlige støtte til miljøet, blev giganten mødt af massiv kritik udefra. For havde støtten til minoriteterne overhovedet været en velfunderet del af selskabets værdigrundlag, når virksomheden med et snuptag kunne sadle om, så snart den blev mødt af trusler? »Det er et skræmmeeksempel på, hvad der kan ske, når virksomheder står i sådan et dilemma, som Chr. Hansen stod i dengang,« siger Mads Steinmüller, der mener, at flere danske virksomheder snildt kan ende i samme dilemma med de nye dekreter fra Trump. Trumps udmeldinger har fået den ene amerikanske virksomhed efter den anden til at rulle deres DEI-programmer tilbage. Det gælder blandt andre Google og Meta – der står bag Facebook – Ford, Harley-Davidson og Walmart, der er verdens største butikskæde. Antiwokebevægelse i USA Mange års identitetspolitisk fokus fik allerede for år tilbage særligt højreorienterede kræfter i USA til at reagere. Mens det er blevet betegnet som »woke« at være blandt andet inkluderende og klimabevidst, opstod en antiwokebevægelse i USA, som modarbejder den dagsorden. Den bevægelse har nu nået magtens tinder med Donald Trump som øverst placeret i Det Hvide Hus. I Danmark er det ifølge forskelsbehandlingsloven forbudt for arbejdsgivere at spørge hverken potentielle eller nuværende medarbejdere om eksempelvis etnicitet, religion, seksualitet, kønsidentitet eller handicap. Anderledes er det i USA. Mange steder har man endda kvoter. Af den årsag har DEI-dagsordenen ifølge kritikerne – herunder Trump – de seneste år taget overhånd i en sådan grad, at de, der ikke inkluderes i programmerne, bliver diskrimineret. Donald Trump mener, at DEI-programmerne fører til decideret særbehandling af visse grupper. I skrivende stund har han udstedt særligt tre dekreter, som mindsker virksomhedernes muligheder for at have et udtalt offentligt fokus på blandt andet at være inkluderende over for minoriteter. Et dekret, der på føderalt niveau afskaffer alle DEI-relaterede programmer og politikker. DEI er en fællesbetegnelse for politikker, principper eller kvoter, virksomheder bruger til at skabe bedre adgang for minoriteter på det offentlige og private arbejdsmarked. Et dekret, som understreger, at regeringen i USA kun anerkender de to biologiske køn: mand og kvinde. Et dekret, der pålægger leverandører og underleverandører til offentlige myndigheder at skrive under på, at man ikke har interne programmer, som promoverer DEI-dagsordenen. Dansk Erhverv har understreget over for danske virksomheder, at de bør være opmærksomme på de tre dekreter, hvis de opererer i USA. Men særligt det sidstnævnte dekret kan få betydning for danske virksomheder, understreger også Mads Steinmüller. »Risikoen for, at danske virksomheder tages som gidsler i den værdipolitiske krig i USA, er steget markant. De kan ikke længere indgå kontrakter med amerikanske myndigheder, hvis de har synlige diversitets- og inklusionsinitiativer,« siger Mads Steinmüller. Det handler om forretning – ikke politik Fra en investors synspunkt frygter Mads Steinmüller i Danske Bank Asset Management, at virksomhederne lytter for meget til de antiwoke røster. Han mener i stedet, at virksomhedernes ageren bør bygge på fakta og de langsigtede perspektiver for deres forretning. Bæredygtighed – herunder klimabevidsthed og diversitet og inklusion – handler ikke om »politik og ideologi«, konstaterer Steinmüller. Der er i stedet tale om temaer, der har afgørende betydning for virksomhedernes forretning og økonomi. »At være en ansvarlig virksomhed er ikke udtryk for en politisk ideologi, men et udtryk for sund økonomisk fornuft,« lyder det. »Hvis ledelsen består af personer med samme baggrund eller erfaring, risikerer de at overse problemer og træffe dårlige beslutninger. Vi har brug for diversitet til at skabe innovation og konkurrence. Det er derfor, det bør være en afgørende værdi for virksomhederne,« forklarer han. Det samme gælder de tiltag, som virksomheder over en bred kam i en længere årrække har taget for at fremtidssikre sig set i lyset af de klimaforandringer, der truer. »Uanset hvilken politisk overbevisning du har, vil klimaforandringer eller basale corporate governance-udfordringer påvirke din forretning. Det tager vi højde for som investor, for det vil dermed også påvirke afkastet,« konstaterer Mads Steinmüller. Apple-aktionærer vil have diversitet Efter at kampen mellem de woke og de antiwoke er blevet til storpolitik i USA, er det nu blevet sværere for investorer som Danske Bank at vurdere, hvorvidt virksomhederne rent faktisk rykker på de dagsordner, der kan påvirke forretningen på længere sigt. For nylig trak det amerikanske selskab Institutional Shareholder Services (ISS) nemlig en streg i sandet. ISS rådgiver blandt andet de danske pensionsselskaber om, hvad de skal stemme på generalforsamlingerne i amerikanske selskaber. Men i lyset af dekreterne fra præsidenten i USA vil selskabet ikke længere tage stilling til amerikanske selskabers kønsdiversitet eller etniske diversitet, når de rådgiver investorerne. Det betyder konkret, at ISS ikke længere oplyser til deres kunder, om de amerikanske selskaber er dygtige til at inkludere minoriteter og dermed skabe diversitet i virksomheden. »Det øger kompleksiteten for os investorer og gør det sværere for os at lave den analyse,« konstaterer Mads Steinmüller. Hans fornemmelse er, at de amerikanske selskaber fortsat vil arbejde med diversitet og inklusion internt. »Men det komplicerer tingene. Det kan blive sværere at tiltrække talentfulde medarbejdere, når du ikke må promovere de tiltag, du har i virksomheden,« siger han. At diversitet er afgørende for det fremtidige afkast i en virksomhed, er mange investorer trods Trumps dekreter dog fortsat enige om. I sidste uge stemte 97 procent af Apples aktionærer, herunder Danske Bank, imod et forslag om at skrotte firmaets diversitetsprogrammer. »Det understreger blot mit budskab om, at investorerne ser igennem den politiske dagsorden. Og det bør være en advarsel til andre selskaber, som har droppet eller nu overvejer at droppe deres diversitetsprogrammer,« siger Mads Steinmüller. Alligevel er kampen mod de woke initiativer langtfra slut, vurderer Danske Bank-chefen. Han tror, at præsident Trump vil gøre langt flere forsøg på at ramme dagsordener som klima og diversitet og inklusion: »Som investor vil jeg forvente, at det bliver sværere at få indsigt i virksomhedernes arbejde, især i USA.« Danske Bank Asset Management forvalter omkring 880 milliarder kroner. https://www.berlingske.dk/virksomheder/trump-har-sendt-byge-af-dekreter-ned-over-usa-danske-bank-chef